Lystfiskeren

Leynarvatn. Et fantastisk natursted, hvor du er omgivet af flotte fjelde. Det er et flittigt benyttet sted for fritidsfiskere - især med fluefiskeri.

Vores sommerhus ligger kun 3 km. fra et rigtigt godt fiskevand for lystfiskeren.

Leynarvatn som indfjorden hedder er godt beriget med især ørreder og laks. Den bedste periode til lystfiskerri er i juli og især august.

Generelle regler

1. Sæson:

Fiskeri i åer og vandløb er kun tilladt i tiden 1. maj til 31. august. Det er ikke tilladt at fiske søndage.

2. Fiskekort:

Alle søer er private. Fiskekort kan dog købes til: Leynarvatn, Mjáuvøtn på Streymoy og til Sørvágsvatn, Fjallavatn, Hviltkinnavatn og Vatndalsvatn på Vágar. Fiskekortet skal kunne fremvises på anmodning. Fiskekort kan købes hos:

Kunningarstovan i Tórshavn. (Tlf.: 315788) Kunningardiskurin i lufthavnen, Hotel Vágar, á Giljanesi og Pf. John Poulsen på Vágar. Norðoya Kunningarstova, Klaksvík. Eysturoyar Kunningarstova i Fuglafjørður og i Runavík. Kunningarstovan Suðuroy, Tvøroyri

3. Fangstredskaber:

Det er kun tilladt at bruge fiskestang med krog e.l. som fisken kan bide på. Rykfiskeri er ikke tilladt! Det er heller ikke tilladt at bruge lys. Det er normalt ikke tilladt at fiske fra båd på søerne.

4. Desinfektion af fiskeudstyr

Fiskeudstyr skal desinficeres inden afrejsen hjemmefra. Husk dyrelægeattest! Er fiskeudstyret ikke desinficeret ved indrejse til Færøerne, kan det gøres her. Det sker i lufthavnen eller på havnen i Thorshavn. Prisen er 300 DKK.

5. Mindstemål:

Havørred og laks: 30 cm.

6. Fiskeri fra kysten:

Det er tilladt at fiske fra kysten stort set overalt på Færøerne. Pas på strømmen og brændingen. De kan have en utrolig kraft.

7. Overnatning:

Det er - ligesom i Danmark - ikke tilladt at overnatte i udmark eller på friarealer. Brug kun angivne campingpladser, eller der  hvor du har fået lov af private ejere.

8. Indkøb af fiskegrej:

Der findes få butikker med et begrænset udvalg af fiskegrej.

Husk at:

Ø   tage hensyn til naturen og ikke efterlade brugt fiskeline og andet affald.

Ø   Fugle og får må ikke forstyrres

Ø   det ikke er tilladt at gå igennem græsmarker. Græsset skal bruges til vinterfoder.

Ø   lukke alle låger efter brug.

Tågen kan komme ganske uventet